søndag den 5. december 2010

Min rejse til Madeira (afsnit 5)

Afsnit 5: Hotel Duas Torres


Det er sent på eftermiddagen mandag den 25. oktober. Efter at have ventet næsten tre kvarter på vores bagage ved bagagebåndet går vi ud til hovedindgangen, hvor vores guide venter på os. Vi bliver venligt anvist til vores bus, som skal køre os til vores hotel, hotel Duas Torres (det betyder på portugisisk ”to tårne”).

lørdag den 4. december 2010

Min rejse til Madeira (afsnit 4)

Afsnit 4: Ankomsten til Madeira


Det er tidligt på eftermiddagen mandag den 25. oktober. Der er ca. fem minutter til, at vi lander i Madeira Lufthavn. Min mormors kæreste og jeg er begge lidt spændte på landingen – uden at frygte for vores sikkerhed naturligvis! Vi er spændte på en god måde – men ikke på samme måde, som hvis vi skulle lande i Kastrup eksempelvis.

fredag den 3. december 2010

Min rejse til Madeira (afsnit 3)

Afsnit 3: Afrejsedagen


Det er mandag den 25. oktober – afrejsedagen! Vi er stået ekstremt tidligt op. Vi skal med Øresundstoget kl. ca. 5:30. Vi skal både nå at have morgenmad, have tøj på, rede hår og prøve så vidt muligt at vågne, så derfor stod vi i morges op kl. ca. kvart i fire. Umiddelbart efter at jeg var stået op og havde fået lidt morgenmad, kunne jeg ikke mærke, at jeg kun havde sovet knap fem timer i nat, men det skulle senere vise sig at ’få konsekvenser’.

torsdag den 2. december 2010

Min rejse til Madeira (afsnit 2)

Afsnit 2: Dagene inden rejsen (dag 2 ud af 2)

AF SØREN ØBRO HØJRUP

Det er i dag søndag den 24. oktober 2010. Det er helt utroligt, at jeg tager 14 dage til Madeira i morgen! Da jeg for godt en uges tid siden kom til Sjælland, havde jeg ikke lige forestillet mig, at der kommer til at gå lidt over tre uger, før jeg kommer helt hjem igen – jeg var selvfølgelig forberedt på, at jeg kunne ”risikere” at komme udenlands i én uge. Når jeg siger én uge, skyldes det, at rejser på én uge jo logisk nok er billigere end rejser på to uger, og jeg var nok ikke lige indstillet på, at mine bedsteforældre var villige til at betale helt op til ca. 3000 kr. pr. person, som denne rejse viste sig at koste – at komme af sted i hele to uger havde hverken jeg eller min arbejdskalender lige forudset.

onsdag den 1. december 2010

Min rejse til Madeira (afsnit 1 af 24)

Afsnit 1: Dagene inden rejsen (dag 1 ud af 2)

AF SØREN ØBRO HØJRUP

Det er i dag lørdag den 23. november 2010. Jeg er lige vågnet op. Jeg ligger på min mormors gæsteværelse sammen med min kusine, som også lige er vågnet. Endnu en dag sammen med min kusine, min mormor og min mormors mand, der hedder Frantz, er lige startet. Udenfor er vejret gråt, en lille smule vådt og en anelse køligt – jeg kan ikke lade være med at spekulere på en eventuel rejse til syden inden for de kommende dage, kommer jeg overhovedet ud at rejse i denne omgang?

mandag den 29. november 2010

Åbning af ny side: "JULEN 2010"

Af Søren H.

Det er nu snart den 1. december, og man kan mildest talt sige, at vinteren allerede har sat sine dybe spor i sneen. December måned er dog også blandt mange en af de mest populære måneder at tage til syden i. Måske ikke nødvendigvis på grund af den kolde vinter, men måske også fordi man kunne tænke sig at opleve andre kulturer i juleperioden og måske endda holde jul der, hvor man nu engang vælger at rejse hen.